Jette Lauridsen > Hvilken farve er min kultur?

Himmelsejlads

3 dages workshop à 5 timer.

Hvad er kultur? I fremstilling af et kunstværk, der skal symbolisere vores rødder, kommer vi tæt på vores egen og andres kultur.

Forløb:

Begrebsdannelsen omkring kultur er meget diffus; mange kulturforskere har gennem tiderne søgt at definere begrebet, og der findes flere hundrede definitioner. Den enkelte kulturforskers faglige udgangspunkt præger i høj grad disse definitioner, og der findes mange teoretiske retninger inden for kulturforskningen (Hastrup 1985).

Derfor er oplægget til workshoppen gjort så enkel og klar som mulig, således at kulturbegrebet opfattes meget bredt. Via en mind map- et kulturtræ og små cases, vil eleven forstå emnet, og får ligeledes muligheden for, at kunne begrænse emnet.

Opgaven lyder: Dæk et kulturbord. Forskellige kunstnere har gennem tiden skabt kunstværker over emnet borddækning. Eksempler vises og eleven får indblik i kunstnerens udtryksform. Hvad vil kunstneren fortælle? Elevens opgave er nu at omdanne sin kulturforståelse til eget kunstværk i egen udtryksform.

Der vil endvidere være gennemgang af materialer, undervisning i farvevirkning og komposition, samt vejledning i arbejdsskitse. Eleven har under hele forløbet mulighed for løbende konsultation.


Kontakt Jette Lauridsen
E-mail:jette (at) jlaurids.com
Mobil:(+45) 27 58 34 20
Telefon:(+45) 56 48 24 20
Jette Lauridsen: